Praktisk

For at opnå det bedst muligt resultat, med færrest antal behandlinger, mindst ubehag og en let helingsproces er der forbehold der skal tages. Derfor er det vigtigt at læse disse praktiske foranstaltninger.

Først og fremmest behandler vi kun raske personer, og der er en række kontraindikationer der kan have en indvirkning på resultatet.

Praktisk information Nedenfor kan du læse om hvad du skal være opmærksom på ved behandling

Dagene optil din behandling skal du undgå indtagelse af:

  • Blodfortyndende medicin
  • Alkohol og rusmidler
  • E-vitamin, fiskeolie og andre olier

Ved farvning af læberne er det vigtigt at være opmærksom på om du bærer virussen herpes, også kendt som forkølelsessår. Er det tilfældet skal du kontakte din læge og få en recept på pillekuren Aciclovir. Du skal tage 3 piller om dagen, 3 dage optil behandling, og 3 dage efter. Tages kuren ikke vil der komme et udbrud af forkølelsessår på læberne der vil have en negativ indflydelse på ophelingen.
Har du herpes udbrud kan vi ikke behandle dig.
Kontakt os hvis ikke din læge vil udlevere pillekuren til dig.

Vi behandler ikke personer med følgende kontraindikationer:

  • Graviditet
  • HIV
  • Feber
  • Hæmofili
  • Immunsygdomme (dog visse undtagelser)
  • Blodpropper

Relative kontraindikationer (spørg din læge til råds):

  • Diabetes
  • Allergi
  • Nyresygdomme
  • Blodfortyndende medicin
  • Stafylokokker
  • Lavt blodtryk

Ved permanent makeup vil der opstå let rødme og hævelse i det behandlede område. Ligesom at det behandlede område vil være meget mørkt grundet skorpedannelse de første 5-9 dage efter behandlingen. Det endelige resultat ses først efter 14 dage. Det er vigtigt der ikke pilles i sårene, og at der ikke kommer produkter i form af makeup, rens og cremer på det behandlede område i minimum 7 dage efter behandlingen. Området skal holdes tørt 48 timer efter behandling.

Inden solbadning, swimmingpool og sauna 14 dage efter behandlingen.

Vær opmærksom på at meget af farven kan forsvinde efter 1. behandling. Typisk op imod 50 %. Dette er ved et hvert tilfælde helt normalt. I sjældnere tilfælde kan endnu mere pigment forsvinde efter 1. behandling. Derfor kræver det altid 2 behandlinger, og i nogle tilfælde 3 eller flere.